04Nyt fra EU-domstolen
Retsliste 12-10-2026 - 10-11-2026
Listen er vejledende. EU-domstolen kan have fjernet sager fra retslisten efter vi har hentet informationerne.
Den 14-10-2026 dom i T-569/25 X-GmbH
Er artikel 314 i Rådets direktiv 2006/112/EF af 28. november 2006 om det fælles merværdiafgiftssystem i lyset af effektivitetsprincippet til hinder for en national praksis, hvorefter der kun i en særskilt procedure anlagt på grundlag af rimelighedshensyn uden for rammerne af afgiftsansættelsesproceduren tages hensyn til videreforhandlerens gode tro med hensyn til opfyldelsen af betingelserne i fortjenstmargenordningen over for dennes leverandør i tidligere led, som på sine fakturaer har anført at have anvendt fortjenstmargenordningen på leveringen til videreforhandleren?
Tidligere dokumenter:
Den 21-10-2026 indstilling i T-903/25 Grotta Nuova
Skal artikel 2, stk. 1, litra a og c, og artikel 371, jf. bilag X, del B, nr. 2, i Rådets direktiv 2006/112/EF af 28. november 2006 fortolkes således, at en kunstners levering af en enkelt sammensat ydelse som den i hovedsagen omhandlede skal kvalificeres som levering af en vare som omhandlet i nævnte direktivs artikel 14, stk. 1, eller levering af en ydelse som omhandlet i nævnte direktivs artikel 24, stk. 1, jf. artikel 371, jf. bilag X, del B, nr. 2?
Såfremt spørgsmål 1 besvares med, at leveringen skal anses for en levering af en vare som omhandlet i det nævnte direktivs artikel 14, stk. 1, jf. artikel 2, stk. 1, litra a, skal samme direktivs dagældende artikel 81, stk. 1, jf. dagældende artikel 103, stk. 2, litra a, jf. stk. 1, og artikel 311, stk. 1, nr. 2, jf. bilag IX, del A, nr. 3, og KN–kode 9703 00 00 i Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 1101/2014 af 16. oktober 2014 om ændring af bilag I til Rådets forordning (EØF) nr. 2658/87 om told- og statistiknomenklaturen og den fælles toldtarif, da fortolkes således, at en kunstners levering af en vare med de kendetegn og funktioner som dem, der er tale om i hovedsagen, jf. spørgsmål 1, udgør levering af en kunstgenstand, der foretages af kunstneren, i form af en original skulptur i det nævnte direktivs og den nævnte gennemførelsesforordnings forstand?
Tidligere dokumenter:
Den 04-11-2026 dom i T-680/25 Mercedes Benz
1. Skal Rådets direktiv 2006/112/EF af 28. november 2006 om det fælles merværdiafgiftssystem generelt, og navnlig artikel 26, fortolkes således, at det forhold, at ejeren af en form (eller et redskab) stiller denne til rådighed for en bestemt leverandør, som på sin side stiller den vederlagsfrit til rådighed for en eller flere underleverandører (producenter), der til gavn for formens ejer fremstiller dele eller komponenter, som de sælger til leverandøren, der på sin side videresælger dem til formens ejer, i en specifik kontekst som den af hovedsagen omfattede kan kvalificeres som levering af tjenesteydelser mod vederlag?
2. Er direktiv [2006/112] generelt, og navnlig artikel 26, til hinder for en retslig fortolkning af national lovgivning, hvorefter vederlagsfri tilrådighedsstillelse af formen (eller redskabet) for producenten eller leverandøren af varer eller tjenesteydelser ikke sidestilles med levering af tjenesteydelser mod vederlag, kun når producenten eller leverandøren af dele eller komponenter, med hensyn til hvilke formen (eller redskabet) anvendes, leverer disse dele eller komponenter direkte til formens ejer, dvs. forudsat, at der findes en direkte faktureringsforbindelse mellem producenten af dele eller komponenter og formens ejer?
Domme
T-773/25 Finanzamt für GroßbetriebeSagen omhandler:
» Præjudiciel forelæggelse – skatter og afgifter – det fælles momssystem – trepartstransaktioner inden for Fællesskabet – artikel 42, litra a), i direktiv 2006/112/EF – fakultativ forenklingsordning for trepartstransaktioner – for sen udstedelse af fakturaen med angivelsen »omvendt betalingspligt« «
Domstolens dom:
Artikel 42, litra a), i Rådets direktiv 2006/112/EF af 28. november 2006 om det fælles merværdiafgiftssystem, som ændret ved Rådets direktiv 2010/45/EU af 13. juli 2010, sammenholdt med artikel 197, stk. 1, litra c), i direktiv 2006/112, som ændret,
skal fortolkes således, at
udstedelsen af fakturaer – flere år efter gennemførelsen af leveringer, der allerede har været genstand for fakturaer, der ikke indeholder angivelsen »omvendt betalingspligt« som omhandlet i dette direktivs artikel 226, nr. 11a) – der for første gang indeholder denne angivelse, som er nødvendig med henblik på anvendelsen af undtagelsesordningen for trepartstransaktioner, ikke udløser denne administrative forenklingsordnings retsvirkninger for disse leveringer, idet momsberigtigelsesbeløbet vedrørende disse leveringer således ikke kan angives for den indeværende afgiftsperiode eller for en fremtidig afgiftsperiode.